Den foregående weekend har for mig været den bedste i meget lang tid. jeg har simpelthen nydt at have fri, og at solen skinnede som sindssyg! Min fredag startede med, at min mor og jeg tog til Holbæk for at købe gave til fars dag. jeg fik selv købt lidt tøj, og har nu fulstændig styr på mit studenter outfit (minus øreringe). Jeg fik også købt lidt sommertøj, hvilket bestod af to trøjer og lang hvid nederdel (skal nok vise indkøb en anden dag).
Efter 3 timers gave shopping og sommertøj shopping, tilbød mor mad på Vivaldi, så vi hyggede os rigtigt!
Da vi kom hjem, skinnede solen jo stadig, så jeg tog solcreme på og lagde mig på terrassen med min hun og med musik i ørene. Der gik hurtigt et par timer, og så var der aftensmad.
Selvom jeg havde været forholdsvis tidligt oppe, og var godt drænet af energi efter al den sol, blev jeg oppe til langt ude på natten. Jeg er stor Jonas Brothers fan, og Joe Jonas udgav sin første solo single fredag, og havde planlagt en livestreaming for fansne om natten. Så jeg blev oppe med en god veninde og skrev sammen under hele chatten. Det var faktisk lidt en skuffelse, da vi havde troet det var en live chat, og ikke bare en livestreaming af en mand i en trøje med fisk på, der malede teksten til hans nye sang på en væg. Vi havde forventet at se Joe noget mere, men det eneste vi så til ham, var faktisk det du kan se på billedet for neden, altså bagfra i en rød trøje. Så da kl. var halv tre opgav jeg og gik i seng. What I don't do for my Jonas Boys <3
Lørdag bestod af to ting; solning på terassen indtil kl. 14, og sortering af legetøj fra loftet. Nedenfor er et billed af det mest farverige sommertøj jeg har, og højst sandsynligt det eneste. Color blocking er jo meget in i denne sæson, og jeg syntes simpelthen det er fantastisk. Jeg har ikke rigtigt noget farverigt tøj, så jeg må klarer mig med billige shorts fra Bilka og lang top fra Noa Noa.
Her i denne hængekøjestol planlægger jeg at bruge en del tid denne sommer. Jeg elsker det her sted i vores have, og har før brugt mange timer om dagen på, at læse bøger og slappe af. Jeg glæder mig til jeg er blevet student og kan side i den igen, uden at bekymrer sig om eksamens læsning!
I næste weekend har mine forældre planlagt at vi skal på kræmmermarked og sælge alt det vi har på loftet, så vi kan få lidt ekstra lommepenge! Så da min far kom hjem fra fodbold ved en to-tiden lørdag, hev han kasse efter kasse ned fra loftet med legetøj og spil. Jeg brugte to timer på at gennemgå 4 store flytte kasser med brætspil (hvorfor har vi så mange spil igen?), og mange flere timer på at sortere min lillebrors Policeforce, biler, racerbaner og diverse drenge legetøj. Og ja, vi er kun halvvejs...
Lørdag aften blev jeg ringet op af nogle venner, som spurgte om jeg ville med i byen. Og da jeg til tider godt kan savne lidt at være sammen med vennerne i eksamensperioden, greb jeg chancen og sagde ja. Så vi tog i byen, og jeg var først i seng 5.15 næste morgen, til min store fortrydelse. For Søndag var det jo farsdag, hovsa. Vi havde jo været i Hilbæk fredag for at handle ind til kæmpe middagsbord til min far, som jo også lige skulle laves. Det er altså ikke sjovt når man står med 5 timers søvn på øjet, og tømmermænd og laver middagsbord beståandende af bl.a. æg, rejer, sild og jeg ved ikke hvad. Men jeg klarede det!
Efter middag tog vi til Holbæk og så den nye Pirates film med Johnny Depp. JEG ANBEFALER MEGET AT SE FILMEN, specielt hvis man i forvejen er fan af de 3 første film. Dog ville jeg have set den uden 3D, for det var altså for varmt, og irriterende. Brillerne duggede konstant.
Nu vil jeg tage mig sammen og kommer videre med samfundsfag. Jeg har tidligere idag været oppe og trække emne til min samfundsfags eksamen, som jeg meget gerne skulle have styr på snart (åh åh).
Hvis du har læst alt det her, syntes jeg du er meget sej! ;)
Fortsat god tirsdag.
xoxo Sandra
Ingen kommentarer:
Send en kommentar